United bekræfter: Højlund er skadet – ude ‘et par uger’
Rasmus Højlund blev lørdag præsenteret på Old Trafford, men der går altså noget tid, før danskeren kommer i aktion for Manchester United.
Der er dårligt nyt til dem, der havde glædet sig til at se Rasmus Højlund i aktion for Manchester United.
Klubben bekræfter nemlig over for Ekstra Bladet, at den nyerhvervede, danske angriber er skadet.
20-årige Højlund, der lørdag blev præsenteret på Old Trafford foran omkring 58.000 United-tilhængere, blev skadet til en træning med sit gamle hold, Atalanta, før handlen blev en realitet.
United fortæller, at Højlund træner med, men der går lidt, før han er helt klar.
– Det kommer sandsynligvis til at tage et par uger, før han er klar til kamp. Rasmus er en langsigtet forstærkning, så vi vil ikke skynde på ham.
– Vi har andre stærke valgmuligheder til forreste linje i vores åbningskampe, og vi glæder os til at se Rasmus få debut, når han er klar, udtaler klubben til den danske avis.
Rasmus Højlund blev præsenteret kort før Uniteds kamp mod RC Lens lørdag. Du kan se højdepunkterne fra den kamp i artiklen herunder.
Mål og Highlights: Se Manchester United sejre efter Højlund-præsentationManchester Uniteds første Premier League-kamp i den nye sæson spilles mandag den 14. august klokken 21:00.
Her skal ‘The Red Devils’ skal møde Wolverhampton Wanderes hjemme på Old Trafford.