Premier League

Officielt: Manchester City henter rekorddyr stopper i Bundesligaen

Manchester City henter Josko Gvardiol til klubben i en handel, der gør ham til den dyreste forsvarsspiller nogensinde.

Manchester City opruster sin i forvejen dyre bagkæde med den dyreste forsvarsspiller nogensinde med købet af den kroatiske Bundesliga-profil.
Foto: Manchester City FC

Manchester City tilføjer endnu en profil til sin i forvejen dyre bagkæde.

Således har den lyseblå Manchester-klub eftersigende igen gjort en spiller til den dyreste forsvarsspiller nogensinde.

Klubben oplyser i hvert fald på sin hjemmeside, at man henter den kroatiske landsholdsstopper Josko Gvardiol til klubben, for hvad der i medierne meldes som et rekord-beløb.

Gvardiol er Manchester Citys andet nyindkøb denne sommer, efter klubben tidligere hentede Gvardiols landsmand, Mateo Kovacic, i Chelsea.

– Jeg har altid drømt om en dag at spille i England, og nu at være i stand til at gøre det i Manchester City – efter den sæson de har haft – er virkelig en ære for mig.

– Enhver der så Manchester City spille i sidste sæson ved, at det er verdens bedste hold. At vinde the treble siger alt man har brug for at vide om, hvilke kvaliteter det her hold har.

– At komme til City er noget meget specielt for min familie og mig. At få chancen for at arbejde med Pep Guardiola bliver fantastisk. Jeg ved, at jeg endnu ikke er færdigudviklet, og jeg er sikker på, at jeg vil udvikle mig under den bedste træner i fodbold, lyder det fra Gvardiol.

Foto: Manchester City FC

Prisen for kroaten ligger angiveligt på cirka 900 millioner kroner, hvilket gør ham til den dyreste forsvarsspiller, der nogensinde er blevet handlet i fodboldens verden.

Det er ikke første gang Manchester City laver en sådan handel, da John Stones også var den dyreste forsvarsspiller nogensinde, da han skiftede fra Everton til Manchester City.

Highlights: Atletico Madrid sejrer over Manchester City i englændernes sidste test

Josko Gvardiol er 21 år gammel og har været jagtet af Europas største klubber i flere af de seneste transfervinduer.

Han kommer til Manchester City efter 87 kampe i RB Leipzig og efter at have været en af de bedste stoppere til VM-slutrunden i december, hvor han vandt bronze med Kroatien.

Gvardiol får nummer 24 i Manchester City, hvor han skal kæmpe med spillere som Ruben Dias, Nathan Aké, John Stones, Manuel Akanji og Aymeric Laporte om spilletiden i det centrale forsvar.

Du kan se Gvardiols nye klubs ti bedste Premier League mål i den seneste sæson lige her:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P