Premier League

Medie: United-spillere vil give Greenwood en chance til

Mason Greenwood har ikke spillet fodbold siden oktober 2022, men står det til hans holdkammerater, skal han have en chance til i Manchester United.

Manchester United-spillerne mener, at Mason Greenwood bør få en chance til på holdet.
Peter Powell/Reuters/Ritzau Scanpix

– Han er uskyldig i lovens øjne.

Sådan lyder det fra spillerne om Mason Greenwood ifølge det engelske medie The Sun.

Greenwood blev i oktober 2022 suspenderet, da han blev anklaget for voldtægtsforsøg, seksuelt overgreb og kontrollerende opførsel. Retsagen skulle have startet denne november, men i februar blev anklagerne mod ham droppet.

Han forblev dog suspenderet i Manchester United, og han har derfor ikke været at finde på holdet siden anklagerne.

Nu mener spillerne tilsyneladende, at Mason Greenwood skal have chancen igen. Det fortæller en kilde i klubben ifølge The Sun.

– Alle spillerne synes, at han skal have en chance til (..) Han fik ikke muligheden for at rense sit navn i retten, da anklagerne frafaldt, så spillerne føler, at han har været i en slags limbo.

Følg Campo på Facebook

– De ved, at det bliver svært, men de er villige til at støtte og forsvare ham igennem processen. Nogle af de yngre spillere kom op igennem akademiet med ham, så der er en følelse af loyalitet over for ham.

Officielt er Mason Greenwood stadig suspenderet, da klubben selv efterforsker sagen, til trods for at anklagerne frafaldt.

United bekræfter: Højlund er skadet – ude ‘et par uger’

Før suspenderingen nåede Greenwood at spille 129 kampe for Manchester United, hvor han kvitterede med 35 scoringer og 12 oplæg.

Herunder kan du se Manchester Uniteds 10 bedste Premier League-mål fra den forgangne sæson:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P