Medie: PL-klub enig med Ajax om Mohammed Kudus
Den tidligere FC Nordsjælland-spiller Mohammed Kudus har været en ombejlet herre denne sommer. Nu tyder det på, at han skal til Premier League.
Den tidligere FC Nordsjælland-profil Mohammed Kudus ligner en mand, der skal spille Premier League i den kommende sæson.
Således beretter det normalt troværdige medie The Athletic, at Brighton er blevet enig med Ajax om en pris på ghaneseren.
Prisen, der skal bringe Kudus til den engelske sydkyst, meldes at blive det dyreste Brighton nogensinde har købt en spiller for.
Brighton-træneren, Roberto De Zerbi, har Kudus øverst på sin ønskeliste, og derfor er ‘The Seagulls’ klar til at betale 40 millioner euro for den offensive midtbanespiller.
Det svarer til i omegnen af 300 millioner kroner.
The Athletic skriver yderligere, at hovedpersonen selv er tæt på at have de personlige detaljer på plads, så et skifte til den bedste engelske række lader til at være på plads inden længe.
Medie: To PL-klubber lurer på SchmeichelMohammed Kudus kom til Ajax fra FCN i sommeren 2020 for omkring 67 millioner kroner.
Siden er det blevet til 84 kampe i alle turneringer, hvor Kudus har kvitteret med 23 mål og 11 oplæg.
Herunder kan du se, hvorfor Ajax valgte at hente Mohammed Kudus i FC Nordsjælland: