Premier League

Leeds henter gammel kending tilbage til Elland Road

Efter syv og et halvt år i andre klubber, vender Sam Byram nu tilbage til barndomsklubben Leeds.

Efter ophold i både West Ham, Nottingham Forest og senest Norwich, vender Sam Byram nu tilbage til Leeds.

Den 29-årige højreback fik sin fodboldopdragelse i Yorkshire-klubben, inden han i januar 2016 blev solgt til West Ham for 35 millioner kroner.

Hverken opholdet i London-klubben eller lejeopholdet i Nottingham Forest blev en stor succes for Byram, der i sommeren 2019 skiftede permanent til Norwich.

Her har han denne sommer haft kontraktudløb, og det har Leeds udnyttet til at hente ham hjem på en étårig kontrakt.

Hos Norwich havde den 29-årige englænder fra 2017 til 2021 Daniel Farke som manager, og det får han nu igen, da tyskeren denne sommer har taget over i Leeds.

I forbindelse med ansættelsen af Farke blev Byram inviteret med til pre-season i Leeds, og han har således fået spilletid i træningskampene mod både AS Monaco, Nottingham Forest og Hearts.

Byram bliver den trejde nyerhvervelse i Leeds i denne sommer, hvor Ethan Ampadu og målmand Karl Darlow allerede er stødt til.

Allerede søndag er der mulighed for officielt comeback for højrebacken, når Leeds tager imod Cardiff i den første officielle kamp efter klubbens nedrykning fra Premier League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P