FCN-træner peger på én Brøndby-spiller: Ham vil der naturligvis være fokus på
FC Nordsjælland skal søndag forsøge at holde fast i Superligaens førsteplads, når Brøndby gæster Right to Dream Park, og hjemmeholdet er særligt opmærksom på én Brøndby-spiller.
FC Nordsjælland er kommet flyvende fra start i den nye superligasæson, og som et af tre hold har de maksimumpoint efter de første to kampe.
Hvis de også skal have det efter tre runder, kræver det en sejr over Brøndby hjemme i Farum søndag, og her vil hjemmeholdet have særligt to fokuspunkter.
Brøndby er et hold, der virker som om, at de går med en tre back-kæde og dermed også wingbacks. Så de spiller med flere indlæg, end hvad de tidligere har gjort – og det bliver de ret farlige på. Så det skal vi være opmærksomme på, lyder det fra FC Nordsjælland-cheftræner Johannes Hoff Thorup.
Når fokus er på Brøndbys spil over kanterne, vil der blive plads andre steder på banen, og her er sølvvinderne fra sidste sæson opmærksomme på særligt én af Brøndbys offensive profiler.
– Men vi skal samtidig være obs på, at vi ikke skal åbne for meget plads til deres dygtige mellemrumspillere. [Nicolai] Vallys er jo eksempelvis rigtig dygtig i de her rum. Så ham vil der naturligvis være fokus på. Så det handler om virkelig at være afstemte i, hvordan vi gør tingene – og hvad vi gør uden bold. Så vi ikke åbner unødige rum, som enten kan give dem indlæg eller indspil foran vores bagkæde. Så især den defensive plan skal vi virkelig være skarpe på, lyder det fra Hoff Thorup.
Ekspert om Schmeichel-rygter: Kan ikke se ham i BrøndbyMens FC Nordsjælland slog Brøndby i klubbernes første tre møder i sidste sæson, så tog Brøndby i den sidste kamp revanche.
I sæsonens næstsidste kamp gjorde Brøndby som bekendt rivalerne fra F.C. København til mestre, da de slog FC Nordsjælland med hele 5-1.
Du kan se alle målene fra den kamp herunder: