FCK-boss med ærligt svar om Højlund: Det er en reminder
Rasmus Højlund blev lørdag den dyrest handlede danske fodboldspiller nogensinde, da han blev præsenteret i Manchester United. FCK-cheftræner Jacob Neestrup erkender nu, at man nok har overset hans potentiale, da man solgte ham til østrigske Sturm Graz.
F.C. København fik kun omkring 14,5 millioner korner for Rasmus Højlund.
Lørdag blev selvsamme Højlund så præsenteret i selveste Manchester United, der har betalt svimlende 72 millioner pund – altså i omegnen af 630 millioner kroner – kun halvandet år efter.
Man kan komme til at tænke, at ledelsen i FCK må slå sig selv oveni hovedet, og det gør de måske også. I hvert fald slår cheftræner Jacob Neestrup fast, at man nok har overset noget, da man valgte at sælge den danske angriber.
– Jamen… Ja, det har vi jo gjort (overset Rasmus Højlunds potentiale, red.), og det kan vi ikke blive ved med at tørre af på ‘PC’ (Peter Christiansen, red.), for det er jo træneren, der sætter holdet – og vi var jo en trænerstab med en cheftræner og to assistenter på daværende tidspunkt, hvor jeg selv var en del af det.
– Det er svært at gisne om, hvad der var sket, hvis han var slået igennem i FCK. Havde han så været samme sted i dag? (..) Det er en reminder til alle os, der arbejder med talentudvikling, at man aldrig nogensinde skal afskrive en spiller, fortæller Jacob Neestrup.
Neestrup siger afslutningsvis, at Højlund har en stærk mentalitet, og at han er sikker på, at Højlund nok skal klare det godt i Manchester United.
Rasmus Højlund kommer ikke til at slå igennem på banen for Manchester United lige foreløbig, da han er skadet. Det kan du læse mere om i artiklen herunder.
United bekræfter: Højlund er skadet – ude ‘et par uger’Den nu 20-årige angriber nåede at spille 32 førsteholdskampe for FCK. Her fik han netmaskerne til at blafre fem gange, men han også formåede dog ikke at lave nogle oplæg.
Herunder kan du se, da Rasmus Højlund blev præsenteret foran tusindvis af United-tilhængere på Old Trafford: