Viborg forlænger med midtbanespiller – og sender ham på leje
Viborg FF har forlænget aftalen med den 20-årige midtbanespiller. I den forbindelse har klubben valgt at sende ham på leje i NordicBet Ligaen.
Viborg FF har forlænget aftalen med Sofus Berger.
Den unge midtbanespiller bliver i samme ombæring udlejet til FC Fredericia i NordicBet Ligaen.
Udlejningen sker i jagten på at skaffe mere spilletid i håbet om at slå igennem på sigt i Viborg, hvor Berger nu har kontrakt til udgangen af 2025. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
-Sofus har brug for at spille mere end vi kan tilbyde, og vi ser NordicBet Ligaen som en rigtig fin liga at udvikle sig i med mere fast spilletid, så vi tror på, at dette er en god løsning for alle parter. Vi tror stadig på Sofus, og vi tror på, at han kan tage nogle vigtige skridt i sin udvikling det kommende år, og så får vi en endnu dygtigere spiller tilbage, siger sportschef Mads Agesen.
Viborg FF forstærker offensivenHovedpersonen selv tror også på at udlejningen kan give ham mere erfaring i jagten på gennembruddet i Viborg FF.
– For mig handler det først og fremmest om at få noget spilletid, og jeg tror på, at Fredericia er en god mulighed. De har vist interesse længe, så jeg føler, at de virkelig vil mig, og jeg kommer ned til et ungt hold, hvor jeg også passer godt ind til måden at spille på, siger Sofus Berger og fortsætter:
– Jeg har selvfølgelig stadig en drøm om at slå igennem i Viborg, og jeg er glad for, at Friis og Agesen ser det på samme måde, så nu skal jeg forhåbentlig spille en masse fodbold i det næste år, og så komme tilbage i en endnu stærkere udgave.
Viborg udlejer angriber til portugisisk fodboldIndtil videre er det blevet til 89 kampe i den grønne Viborg-trøje for Sofus Berger.
Herunder kan du se Viaplays eksperter diskutere Viborgs aktuelle form: