
Ung belgier varetægtsfængsles efter overfald på AGF-fan
Efter dagens grundlovsforhør er den 17-årige belgier blevet ikendt fire ugers varetægtsfængsling efter et overfald på en 14-årig AGF-fan.

Torsdag aften udviklede sig voldeligt for to unge fans af henholdsvis AGF og Club Brugge.
Østjyllands Politi har tidligere fredag oplyst på sin Twitter, at en en 17-årig belgier er blevet sigtet for røveri i form af et voldeligt overfald mod en 14-årig AGF-fan torsdag aften.
Politiet har klokken 12 fredag fremstillet den 17-årige i grundlovsforhør, og fredag eftermiddag er der nu faldet dom i sagen.
Nu oplyser Østjyllands Politi nemlig igen på Twitter, at den belgiske mand er blevet varetægtsfængslet.
Mere præcist idømmes han varetægtsfængsling i fire uger frem til 1. september.
Den belgiske mand har dog kæret kendelsen til landsretten og nægter sig skyldig i sigtelsen.