Rösler om Brugge-sejr: Meget stolt af mine spillere
AGF-cheftræner, Uwe Rösler, havde kun ros til overs for sine spillere, da det torsdag lykkedes at slå Club Brugge.
Sejren.
Det var den, der var i fokus hos AGF’s cheftræner, da han efter kampen mod Club Brugge, satte ord på 1-0 sejren.
Godt nok lykkedes det ikke at gå videre i Conference League samlet, men præstationen giver selvtillid i Superligaen, mener Uwe Rösler.
– Vi lærte en lektie i Brugge, og i dag steppede vi op. Vi har vist, at vi kan konkurrere mod den slags modstander – give dem alle mulige slags problemer, og vi har chancer til det andet mål. Desværre kunne vi ikke score det andet mål i første halvleg, siger den tyske træner og fortsætter:
– Vi fortsatte og fortsatte i fantastisk symbiose med fansene. Fansene pressede os, og vi stoppede ikke. Utrætteligt prøvede vi at komme igen, og hvis vi havde scoret det andet mål, ved man ikke, hvad der kan ske. Jeg er meget stolt af mine spillere.
Brugge-træner efter AGF-nederlag: Med længder det bedste hold vi kunne mødeTil trods for det fine spil på banen lykkedes det ikke AGF at få de sidste to nødvendige mål sat ind for at sikre forlænget spilletid. Uwe Rösler mener ikke, han kunne forvente mere af sine spillere, selvom der måske manglede noget skarphed på chancerne.
– Nej. Måske (skulle vi være, red.) lidt mere kliniske på de chancer, vi havde. Især på dødboldene pressede vi dem og skabte momentum, hvilket var nødvendigt.
AGF kan efter exit fra Conference League nu rette fokus på Superligaen og Pokalen, og her mener Uwe Rösler, at sejren kan bruges.
– At vinde den kamp var for mig meget vigtig. For moralen. Vi gik ikke videre til næste runde, men vi vandt en kamp over Brugge, hvilket er rigtig godt for moralen inden kampen mod Hvidovre (i Superligaen, red.), siger cheftræneren.
AGF-angriber ved godt mod trods ECL-exit: Vi får mere ud af det, end vi misterKampen ude mod Hvidovre IF spilles på søndag. Der er kampstart klokken 14.00 på Pro Ventilation Arena, og du kan se opgøret på TV3 Sport og Viaplay.
Herunder kan du se Viaplay-eksperterne diskutere AGF’s defensiv: