Medie: Bayern har lagt rekordbud på Kane – skal have svar til midnat
Hele Harry Kane-sagaen mellem Bayern München og Tottenham ser ud til at have sit klimaks fredag aften.
Der er blevet hevet og flået i Harry Kane hele sommeren.
Først var Manchester United eftersigende interesserede i englænderen, inden Bayern München er kommet ind i billedet og sandsynligvis er den eneste realistiske bejler til Kanes underskrift lige nu.
Forhandlingerne mellem Bayern og Tottenham har da også stået på længe og har taget flere drejninger undervejs. Fredag kan noget dog tyde på, at Bayern nu er ude på at få sagen lukket og forhåbentlig få Harry Kane i en Bayern-trøje en gang for alle.
Flere engelske medier melder nemlig i løbet af fredag, at Bayern München har foretaget sig to ting det seneste døgn:
For det første melder blandt andre The Athletic, at Thomas Tuchel og co. har lagt et bud på 102 millioner euro – eller cirka 760 millioner kroner – på den engelske landsholdsanfører.
Det vil være det med længder største køb i Bundesligaens historie, hvis Tottenham skulle ende med at acceptere buddet på deres 30-årige måltyv.
For det andet har Bayern ifølge The Telegraphs oplysninger sat en deadline for, hvornår Daniel Levy og Tottenham skal give en tilbagemelding på rekordbuddet fra de tyske mestre.
Medie: Bayern og Tottenham forhandler om Kane – stort beløb skiller dem stadig adSåledes skulle Bayern-ledelsen have bedt Tottenham tage en beslutning om, hvorvidt man vil sælge Kane, inden midnat fredag.
Dermed kan det altså tyde på, at Bayern München har fået nok af notorisk stædige Daniel Levy, der har ry for at være en svær mand at handle med.
Selvom Kane er blevet 30 år, er der stadig masser af mål i støvlerne – således kommer englænderen lige fra en 2022/23-sæson, hvor han scorede 30 Premier League-mål i 38 kampe.