Ekspert om Schmeichel-rygter: Kan ikke se ham i Brøndby
Ken Ilsø kan ikke se for sig, at det er realistisk for Brøndby at lokke Kasper Schmeichel til klubben.
Målmandssagaen fortsætter i Brøndby.
Bedst som klubben fra Vestegnen troede, at efterfølgeren til Mads Hermansen i Brøndby-buret var på plads, bakkede Leopold Wahlstedt eftersigende ud af aftalen og har takket ja til Blackburn i stedet.
Så jagten på en ny målmand fortsætter altså for Carsten V. Jensen og co., og et vildt rygte har ramt snakken om en mulig ny bagerste skanse.
Kasper Schmeichel nævnes nemlig som en afløser for både Mads Hermansen og – måske i en mere realistisk kontekst – som en potentiel afløser for Kamil Grabara i F.C. København, skulle polakken skifte væk fra de danske mestre.
Det er dog ikke et scenarie, som Viaplay-ekspert Ken Ilsø ser som synderligt realistisk.
– Nej, jeg kan ikke se ham på Vestegnen. Hvis det sker, så går jeg fra min hjemstavn og til København – og der er langt, lyder det fra Ilsø i interviewet, som du kan se i videoen øverst i artiklen.
Brøndby-profil: Sådan slår vi FC Nordsjælland– Hvis Kasper Schmeichel – den danske landsholdsmålmand – vælger at komme hjem til Danmark, så tager han til F.C. København, tilføjer han slutteligt.
Thomas Mikkelsen har vogtet buret for Brøndby i sæsonens to første Superliga-kampe, og modtog især efter kampen mod Silkeborg i første spillerunde storeroser for sin præstation.
Næste opgave for Mikkelsen og Brøndby er på søndag klokken 18:00, hvor FC Nordsjælland venter på udebane.