Brøndby-profil: Sådan slår vi FC Nordsjælland
Brøndbys Ohi Omoijuanfo mener, Brøndby IF skal ud over stepperne, når de søndag møder FC Nordsjælland ude.
Brøndby skal spille sit eget spil
Skal der tre point på tavlen mod FC Nordsjælland søndag, er det måden, mener holdets angriberprofil Ohi Omoijuanfo.
En defensiv tilgang vil omvendt gøre Brøndby-spillerne møre, advarer nordmanden.
– Vi må prøve at spille vores eget spil og angribe kampen offensivt. Hvis vi går for langt tilbage på banen, så holder de bare på bolden og gør os trætte. Så vi skal ud at angribe og prøve at presse dem.
– Som alle ved, så er FC Nordsjælland på egen hjemmebane en svær kamp. De er svære at slå, men vi tror, at vi har en god mulighed for sejr. Vi har mødt dem to gange på udebane i sidste sæson, hvor vi tabte, men særligt i vores sidste møde synes jeg, at vi spillede en god kamp, hvor vi kunne have fået alle tre point, siger Ohi Omoijuanfo til klubbens hjemmeside.
Brøndby IF tabte i seneste superligakamp hjemme mod OB med 1-2. Det var et smerteligt nederlag, men kan bruges som motivation til at gøre det bedre i næste kamp mod FC Nordsjælland, fortæller den 29-årige angriber.
– Der er ingen tvivl om, at det gjorde utrolig ondt at tabe den seneste kamp, hvor alle egentlig følte, at vi havde fin kontrol over OB. Så må vi bare ud og tage revanche. Vi vil gerne gå ud og vise os fra en bedre side og skabe endnu flere store chancer, siger Ohi Omoijuanfo.
Kowalczyk om skifte til Brøndby: Et stort skridt i min karriereOpgøret på Right To Dream Park i Farum fløjtes i gang søndag klokken 18.00. Du se kampen på 3+ og Viaplay.
Herunder kan du se Brøndbys 10 bedste mål fra sidste sæson: