Hobro må satse på ungdommen: Økonomien er blevet mindre
I NordicBet Liga-klubben Hobro er økonomien blevet mindre. Det betyder, at holdet har ændret strategi, og det giver muligheder for de unge spillere i truppen, da der ikke råd til at betale for etablerede profiler.
Interview og video: Mathias Blohm
Hobro har i de senere sæsoner spillet med i den kedelige halvdel af NordicBet Ligaen.
Sensationsholdet, der rykkede op i Superligaen for ni år siden, er trænet af Martin Thomsen, der var anfører dengang.
Han forklarer, at resultaterne er en naturlig konsekvens af, at økonomien i klubben ikke er den samme, som da holdet befandt sig i den bedste danske række:
– Økonomien er blevet mindre, det er sådan det er, men nu er vi også ved at være et sted, hvor vi har samlet en rigtig god, ung trup, der bare vil fremad og arbejde benhårdt, og så skal vi have fundet den medicin, som vi gjorde for snart 10 år siden, det er det, vi går efter, siger Martin Thomsen til campo.dk
De indskrænkede finansielle forhold har betydet, at Hobro har været nødt til at ændre strategi, og det indebærer blandt andet et øget fokus på ungdommen:
– Det er også en del af forretningen nu, at vi bliver nødt til at sælge nogle spillere, og én ting er, at vi er nødt til det, men allermest er det på lønningerne, at de lønninger, vi kan tilbyde spillerne, er knapt så høje nu, og så bliver det oftest lidt yngre spillere vi skal have op, fordi økonomien ikke er så stor, forklarer Hobro-træneren.
Se hele interviewet med Martin Thomsen i toppen af artiklen.