
Ajax henter målmand i Bundesligaen
Ajax Amsterdam har skrevet en lang kontrakt med den unge tyske målmand, der skifter fra Eintracht Frankfurt.

Diant Ramaj skifter til Ajax fra Eintracht Frankfurt.
Den 21-årige tyske målmand har skrevet under på en kontrakt, der løber indtil sommeren 2028.
Det oplyser Ajax på sin hjemmeside.
Den unge målmand spillede kun én kamp i Bundesligaen i sidste sæson, og han kommer til Holland, efter den 39-årige Remko Pasveer pådrog sig en skade, der holder ham ude i tre til fire måneder.
Det betyder, at Ramaj skal kæmpe om spilletid med den rutinerede argentinske keeper Geronimo Rulli, der spillede 19 kampe i Æresdivisionen for Ajax i sidste sæson.
Tyskeren beskriver sin egen spillestil som risikovillig overfor Ajax’ hjemmeside:
– Jeg er en god målmand. Jeg er stadig ung. Mange siger, at jeg tager mange risikoer, men jeg kalder det at være selvbevidst. Jeg ved, hvad jeg kan.
– Det prøver jeg at vise, og jeg er det rette sted til at gøre det, afslutter han.

I Ajax bliver Diant Ramaj holdkammerater med flere danskere. Det gælder blandt andre Mohamed Daramy og 20-årige Christian Kjelder Rasmussen.