Europæisk Fodbold

AGF-sejr var ikke nok: Club Brugge er videre i Conference League

Til trods for en sejr hjemme på Ceres Arena, slutter Europa-eventyret for AGF torsdag, da Club Brugge sikrede sig videre avancement i Conference League.

Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Europa-drømmen er slut for AGF.

Det står klart, selvom aarhusianerne torsdag aften vandt 1-0 over belgiske Club Brugge på hjemmebane.

Brugge vandt det første opgør i Belgien med hele 3-0, og de er derfor videre med en samlet sejr på 3-1.

AGF’s enlige mål blev scoret i kampens spæde start, da Felix Beijmo nettede efter blot tre minutter.

AGF leverede en flot præstation i første halvleg, men som kampen skred frem, fik Belgierne etableret mere spil på bolden. De blev dog aldrig rigtigt farlige.

Anden halvleg blev en målløs fornøjelse, og AGF vandt dermed returopgøret, men desværre for aarhusianerne, var det ikke nok.

Rosenborg slår Crusaders efter forlænget spilletid og er videre i Conference League

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P