Premier League

Chelsea forlænger med forsvarstalent

Premier League-klubben Chelsea har nu papir på den bare 20-årige midterforsvarer, Levi Colwill, for de kommende seks år.

Premier League-klubben Chelsea har netop forlænget aftalen med den 20-årige forsvarspiller Levi Colwill.
Foto: Chelsea FC

Han debuterede i Premier League så sent i første runde i den netop overståede sæson.

Her var 20-årige Levi Colwill nemlig udlejet til Brighton, men efter 17 ligakampe for ‘The Seagulls’ er han denne sommer vendt hjem til Chelsea.

Onsdag har han skrevet under på en ny kontrakt med klubben fra Stamford Bridge – en kontrakt der holder ham i klubben til minimum 2029 – mens klubben har en option på yderligere ét år.

– Det har hele tiden været en nem beslutning. Alt jeg har kendt til i min opvækst har været Chelsea. Jeg har talt med manageren, og han har givet mig de forsikringer og tillid, som jeg havde brug for. Han har talt med mig som menneske og ikke bare som spiller, og det har gjort en stor forskel, lyder det fra Colwill.

Colwill er født i Southampton, men allerede som otteårig kom han til Chelseas ungdomsakademi.

– Levi er en fantastisk spiller, som har har klaret alle udfordringer i sin karriere indtil nu. Vi er lykkelige for, at han bliver i Chelsea i de kommende år.

– Hans rejse fra akademiet til førsteholdet er et bevis på hans talent, dedikation og målrettethed. Alle i klubben ser nu frem til at se ham trives på Stamford Bridge i de kommende sæsoner, lyder det fra co-sportsdirektørerne Laurence Stewart og Paul Winstanley.

Den 20-årige midterforsvarer var tidligere på sommeren med til at vinde U21-EM for England, hvor han med undtagelse af gruppespilskampen mod Tyskland, hvor England allerede havde sikret sig videre avancement, spillede 90 minutter i samtlige kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P