Bekymrende nyt i Arsenal: Stjerne-angriber ude med endnu en knæskade
Gabriel Jesus er ude med en knæskade, når Arsenal møder Monaco i en træningskamp onsdag, og det er ikke første gang, brasilianeren har problemer med knæet.
Han udgik med en knæskade under VM-slutrunden i Qatar.
Efterfølgende gik Gabriel Jesus glip af hele 15 kampe for Arsenal.
Nu kan der igen være grund til bekymring for Arsenal-tilhængerne, da netop Jesus meldes ukampdygtig til onsdagens venskabskamp mod AS Monaco.
Således skriver Arsenal på sin Twitter-konto, at den brasilianske angriber ikke er klar til Monaco-kampen, da han har problemer med knæet og vil blive undersøgt nærmere.
Skadesproblemerne opstår, blot fire dage før Arsenal spiller Community Shield mod sidste sæsons ‘treble’-vinder fra Manchester City.
26-årige Jesus pådrog sig en knæskade i den forgangne sæson, der holdt ham ude fra den 2. december 2022 til den 11. marts 2023.
Medie: Konkurrence til Ramsdale? Arsenal interesseret i Brentford-keeperGabriel Jesus kom til Arsenal fra Manchester City i sommeren 2022, og siden da har han spillet 33 kampe for The Gunners.
Her er det blevet til 11 scoringer og otte oplæg.