3F Superligaen

Viborg udlejer angriber til portugisisk fodbold

Vibrog har tirsdag udlejet angriberen Marokhy Ndione til portugisiske CD Feirense.

Superligaklubben Viborg FF har udlejet angriberen Marokhy Ndione til portugisiske CD Feirense for resten af sæsonen.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mandag handlede Viborg i Portugal, og nu sender superligaklubben en spiller den anden vej.

Godt nok er der ikke tale om et salg, men i den kommende sæson skal angriberen Marokhy Ndione tørne ud for portugisiske CD Feirense på en lejeaftale.

– Marokhy er en kvalitetsspiller, men vi er desværre ikke lykkes med at få potentialet forløst hos os grundet flere uheldige skadesforløb.

– Nu håber vi på, at en frisk start i Portugal kan hjælpe ham, og vi tror på, at han kan få nogle succesoplevelser dernede. Vi vil følge ham tæt og ønsker held og lykke, siger sportschef Mads Agesen.

Ndione, der er svensk statsborger med senegalesiske rødder, kom til Viborg fra svenske Elfsborg i januar 2022, og siden da er det blevet til i alt 10 kampe med én enkelt scoring til følge.

Officielt: Viborg henter portugisisk kantspiller

Den ene scoring faldt i Viborgs kvalifikationskamp til Conference League sidste år, hvor den 192 centimeter høje angriber gjorde det til slutresultatet 3-0.

23-årige Ndione har kontrakt med Viborg til sommeren 2025.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P