Dansk Fodbold

Dolberg får ekspert til at tvivle: Anderlecht er ikke forstærket efter Slimani

Anderlecht leverede en skuffende sæson før sommeren, hvor klubben helt missede pladserne til europæisk fodbold. Og efter en svag start i første runde af Jupiler League stiller en belgisk ekspert nu spørgsmålstegn ved klubbens indkøb - herunder Kasper Dolberg, der ikke har forstærket holdet efter Slimani.

Kasper Dolberg har ikke overbevist ekspert Marc Degryse om, at Anderlecht er forstærket
Foto: Ritzau scanpix / Photo by JOHN THYS / Belga / AFP

Kasper Dolberg har ikke forstærket Anderlechts angreb til denne sæson.

Det er den umiddelbare vurdering fra den belgiske fodboldekspert, Marc Degryse, der heller ikke samlet set er imponeret over danske Jesper Fredbergs ageren som sportschef i klubben.

– Kort sagt, så tror jeg ikke, at Anderlecht i øjeblikket er styrket i forhold til sidste sæson, tværtimod.

Den belgiske storklub startede sæsonen i fredag med et 2-0 nederlag på udebane mod Royal Union Saint-Gilloise. En ringe indsats i sæsonpremieren der allerede nu får kritikkerne på banen.

Den tidligere belgiske topspiller Marc Degryse gennemgår Anderlecht-holdet kæde for kæde i en analyse for Het Laatste Nieuws, hvor han slutter i angrebet med en vurdering af den danske landsholdsangriber Kasper Dolberg. Det skriver wallfoot.be.

– Den nye målmand er ikke bedre end Verbruggen og Van Crombrugge. Patris og Murillo (begge forsvarsspillere, red.) er i balance, som jeg ser det. Og så er der Dolberg, siger Marc Degryse til avisen.

– Der skal den bedste version af Kasper Dolberg til at glemme Slimani (Islam Slimani, red.), lyder det fra Degryse, der altså for nærværende ikke udviser stor tiltro til den danske landsholdsspiller.

Den algeriske landsholdsspiller Islam Slimani spillede kun i Anderlecht i foråret, men han scorede otte ligamål i 10 kampe i Jupiler League, hvor det også blev til et mål i Conference League i Anderlechts seks kampe.

Riemer om rasende Anderlecht-fans: Lev med det eller arbejd i mindre klubber

Kasper Dolberg har kun spillet en ligakamp for Anderlecht, mens han scorede et mål i to træningskampe i holdets forberedelser til sæsonen. Den 25-årige dansker har skrevet under på en fireårig kontrakt med Anderlecht.

Eksperten Marc Degryse har selv spillet i Anderlecht i en professionel karriere, der talte klubberne Club Brugge, Anderlecht, Sheffield Wednesday, PSV, Gent og Germinal Beerschot. Degryse spillede også 63 landskampe for Belgien.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P