Premier League

United-stjerne overvejede exit – men så kom Erik ten Hag

Marcus Rashford har været uhyre vigtig for Manchester United i den forgangne sæson, men nu fortæller han selv, at karrieren sagtens kunne have taget en helt anden drejning.

Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Hvordan havde Manchester Uniteds sæson set ud uden Marcus Rashford?

Den engelske angriber havde et brag af en sæson efter VM-slutrunden i Qatar, men ifølge ham selv, kunne han meget vel slet ikke have været United-spiller på det tidspunkt.

Det fortæller han i et interview ifølge The Athletic, hvor han kommer ind på, at han overvejede at forlade klubben – men så blev Erik ten Hag ny cheftræner.

– Før manageren (ten Hag, red.) ankom, havde jeg måske lidt lyst til det (at forlade United, red.), men det er fodbold, og sådan noget sker. Alting sker af en grund, og han kom til klubben på det helt rigtige tidspunkt for mig, lyder det fra Marcus Rashford.

Erik ten Hags ambitionsniveau var noget af det, den 25-årige englænder kunne se sig selv i, og det var primus motor for, at Rashford stadig spiller i United den dag i dag.

– Manageren er meget ambitiøs, og det har han været siden det øjeblik, han trådte til. Jeg havde egentlig ikke nogen tvivl efter det. Jeg er sulten efter at blive bedre, og når holdet og personalet bliver ved med at forbedre sig og presse sig selv til at blive bedre end året før, så er det, at vi vender tilbage til at vinde trofæer konsekvent.

Thomas Frank håber Højlund lykkes i United: Det er fantastisk for ham

Marcus Rashford har spillet 359 kampe i alle turneringer for Manchester United i sin karriere. Her er det blevet til 123 mål og 68 oplæg.

United spiller den første kamp i Premier League-sæsonen 2023/24 hjemme på Old Trafford mandag den 14. august klokken 21:00 mod Wolverhampton Wanderes.

Herunder kan du se, hvilket Premier League-mål, Marcus Rashford selv vurderer, er sit bedste:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P