3F Superligaen

Officielt: Viborg henter portugisisk kantspiller

Viborg FF har netop præsenteret den portugisiske kantspiller, Sergio Andrade, som ny spiller i klubben.

Superligaklubben Viborg FF har hentet portugisiske Sergio Andrade i portugisiske Estoril.
Foto: Viborg FF

Tidligere på måneden solgte Viborg Elias Achouri til F.C. København.

Nu har klubben hentet Achouris direkte erstatning i samme klub, som algieren blev hentet i. I portugisiske Estoril har Viborg nemlig hentet 22-årige Sergio Andrade.

Andrade har skrevet under på en kontrakt, der holder ham i domkirkebyen til sommeren 2026.

– Jeg er klar til næste kapitel i min karriere, og jeg er rigtig glad for at være her i Viborg. Jeg har fået et godt indtryk af klubben og ved, at det er en stærk liga, så det bliver et spændende skridt for mig at fortsætte min udvikling her, lyder det fra portugiseren.

Hos Viborg har de haft et øje på den unge portugiser længe.

– Serginho er en hurtig, driblestærk kantspiller, der har et højt teknisk niveau og vil bringe noget x-faktor til vores spil, så det er en kanttype, der passer godt ind til vores måde at spille på.

– Det er en spiller med et stort potentiale, og vi tror på, at han udvikler sig godt og tager de næste skridt i sin karriere her. Vi har fulgt ham længe, og han har vist os en stor sult efter at komme hertil, så nu glæder vi os til at se ham i den grønne trøje, siger sportschef Mads Agesen.

Sérgio Pereira Andrade eller bare ‘Serginho’ er født i den portugisiske hovedstad, hvor han som ungdomsspiller repræsenterede hovedstadsklubberne Belenenses, Sacavenense og Befinca.

Mål og Highlights: Lynscoringer og drømmemål da Viborg lavede comeback mod Lyngby

I januar 2021 skiftede han på en fri transfer fra Benficas andethold til Estorils ditto. Her tog han i sommeren sidste år turen op på førsteholdet.

I januar i år blev han udlejet til Oliveirense i den næstbedste række, men denne sommer er han vendt retur til Estoril, hvorfra turen nu går til Midtjylland og Viborg FF.

Sidste sæsons nummer fire i Superligaen betaler ifølge B.T. 3,7 millioner kroner for Serginho.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P