Premier League

Nyt til kommende sæson: Engelske dommere skal slå hårdere ned på brok

Når Premier League den 11. august sparkes igang med en kamp mellem oprykkerne fra Burnley og mestrene fra Manchester City, bliver det med en række nye regler.

De engelske dommere skal til den kommende sæson slå hårdere ned på spillere og trænere der brokker sig.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Det skal være slut med spillere, der omringer dommeren.

Det slår Premier League nu fast for den kommende sæson, hvor de engelske dommere er blevet instrueret i hurtigere at gribe til handling.

Det skriver ligaen mandag på sin hjemmeside.

Reglerne kommer som følge af en markant stigning i det, Premier League selv beskriver som ‘uacceptabel opførsel overfor dommere’ fra spillere, managere og trænere i sidste sæson.

Det er Premier League, der i samarbejde med det engelske fodboldforbund, EFL og dommer-organisationen PGMOL, der lancerer regelsættet, der har til mål at ‘Promovere ansvarlig opførsel fra spillere, managers og trænere’.

– Fodbold-autoriteterne mener, at episoder i de professionelle kampe kanaliseres ned til græsrodsfodbold og ungdomsfodbold, og at det ikke kan tillades, at det fortsætter.

– Kampdommere vil være i stand til at tage mere robust handling, når en deltagers opførsels falder under de forventede standarder, og Det Engelske Fodboldforbund vil gøre brug af hårdere supplerende disciplinære handlinger.

– Anførere forventes at tage ansvar for deres holdkammerater, som vil modtage kort for enhver konfrontation, omringning eller invasion af dommerens intimsfære, lyder det blandt andet.

Officielt: Premier League har fået sig endnu en dansker

Det er dog ikke kunne spillerne, der kan se frem til kortere snor. Også for managers og øvrige officials bliver reglerne skærpet. Det indebærer blandt andet følgende fem tilføjelser til de eksisterende regler:

  • Kun én person må stå op forrest i det tekniske felt under en kamp. Kun én person yderligere må stå op, men denne skal forblive tæt på bænken. Alle andre skal forblive siddende.
  • Trænerstaben må ikke bruge teknologi til at udfordre en beslutning taget af kampens dommere.
  • Trænerstaben skal forblive i eget teknisk felt under kampen.
  • Trænerstaben må ikke træde ind på banen for at konfrontere dommere i hverken pausen eller efter kampen.
  • Personer der er blevet bortvist fra det tekniske felt må ikke tage plads på tilskuerpladserne, returnere til banene efter kampen eller tale med medier efter kampen.

Reglerne gælder både for Premier League og de øvrige professionelle engelske rækker helt ned til den fjerdebedste række – League Two.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P