Premier League

Medie: Bayern og Tottenham forhandler om Kane – stort beløb skiller dem stadig ad

Sky Sports melder, at Bayern München og Tottenham mandag har mødtes. Dog ser de prisen på Harry Kane vidt forskelligt.

Harry Kane kan snart være fortid i Tottenham.
Foto: Reuters/Peter Cziborra.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Harry Kanes skifte til Bayern München kommer tættere på, og så alligevel ikke.

Ifølge Sky Sports, har repræsentanter fra de to klubber mandag mødtes i London for at komme nærmere en pris på Kane. Det er dog sværere end som så.

Mediet melder nemlig, at efter de første møder, er klubberne stadig over 170 millioner fra hinanden i vurderingen af den engelske stjernes prisskilt og evner.

Ifølge Sky Sports-journalisten Paul Gilmour, betyder det også, at en af klubberne er nødt til at gå på kompromis. Ellers vil en handel ikke blive til noget mellem parterne.

Såfremt den 30-årige landsholdsanfører skifter det nordlige London ud med det sydlige Tyskland, ønsker Tottenham angiveligt også at få en såkaldt tilbagekøbsklausul inkluderet i kontrakten.

Det vil betyde, at hvis Bayern skulle sælge Kane senere, så har Tottenham en fast pris de kan købe ham for til enhver tid.

Følg Campo på Facebook

Parterne vil, ifølge Paul Gilmour, forsætte møderne de næste par dage, hvor de skal se, om det er muligt at komme tættere på hinanden.

Tottenham drømmer efter sigende om, at forlænge kontrakten med Harry Kane, da den udløber i sommeren 2024. Det er Kane dog ikke selv interesseret i på nuværende tidspunkt.

Derfor skal den engelske klub altså sælge ham i dette transfervindue, hvis de vil være sikker på, at få penge for ham.

Harry Kane er nummer to på alletiders liste over Premier League-målscorere. Han har scoret 213 Premier League-mål, mens Alan Shearer overgår ham med 260 mål. Så hvis Tottenham-stjernen skifter til Bayern München, giver han formentlig også afkald på muligheden for at slå rekorden.

Se Harry Kane score i træningskampen mod Lion City her:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P