Thomas Frank tror på Damsgaard: Ved han har evnerne
Thomas Frank tror på, at Mikkel Damsgaard kan få succes i Premier League, efter at han har vist sig godt frem i sommeren.
Mikkel Damsgaards første sæson i Brentford var en blandet fornøjelse.
Landsholdsdanskeren kom til Premier League efter en skadesplaget tid i Sampdoria, og det lykkedes ham ikke at spille sig ind i startsopstillingen på fast basis.
Nu har han dog haft en hel sæson til at vænne sig til livet i England, og hans træner, Thomas Frank, tror på, at den tidligere FC Nordsjælland-stjerne kan slå sit navn fast i verdens bedste liga:
– Han kom til os efter et svært år med skade og sygdom. Normalt ville det tage et helt år at komme sig over. Han kom til et nyt land og en ny liga, og det kræver ekstra, siger Frank til klubbens hjemmeside.
– Han har været god i pre-season. Han kom tilbage i god stand. Jeg er spændt på ham i denne sæson.
– Vi ved, han har evnerne til at finde en aflevering, score mål og sætte andre spillere op, og det er forhåbentlig det, vi ser fra ham i denne sæson. Det ser lovende ud.
23-årige Mikkel Damsgaard spillede 23 kampe for Brentford i Premier League i sidste sæson, men kun ni af dem var fra start.
Se Mikkel Damsgaard trylle i Superligaen, inden han tog til udlandet herunder: