3F Superligaen

Peter Bjur ser frem mod FCN-brag: Har haft nogenlunde styr på dem

AGF skal rejse sig efter et skuffende resultat i Conference League i midtugen. Peter Bjur tror på, at holdet kan levere imod FC Nordsjælland.

Peter Bjur ser frem til Superliga-kampen mellem AGF og FC Nordsjælland.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

AGF slap ikke godt fra udebaneturen til Brügge i midtugen.

Aarhusianerne tog fra Belgien med en syngende lussing på 3-0, og nu skal holdet omstille sig til en kamp i den hjemlige liga.

Her kommer FC Nordsjælland mandag aften på besøg på Ceres Arena, hvor De Hvii’e skal forsøge at rejse sig igen. For AGF’s Peter Bjur, er det desuden en modstander, der vækker gode minder:

– Vi kommer fra en hård udekamp i Belgien, hvor vi ikke fik det resultat, vi havde håbet på. Men vi skal rejse os igen og den næste kamp kommer hurtigt. Personligt har jeg gode minder fra vores seneste kamp mod FCN, hvor jeg bidrog til et sent point. Men mandag går vi efter sejren, siger Peter Bjur til klubbens hjemmeside.

AGF skaffede i foråret fire point imod mandagens modstander, og Bjur håber, at aarhusianerne kan udnytte sit momentum over Nordsjælland:

– FC Nordsjælland ser ud til at fortsætte deres gode spil fra foråret, men vi har haft nogenlunde styr på dem i sidste sæson og vi har også vist gode takter i Superligaen i vores første kamp. Så det kan godt blive en fed kamp for tilskuerne, hvor vi skal ud og vise, at vi kan rejse os efter kampen i Brugge.

AGF har endelig fundet afløseren for Yann Bisseck. Læs mere om det herunder:

Officielt: AGF henter tidligere FCM-stopper

Der er kampstart i Aarhus mandag aften klokken 19, og den vises på TV3 Sport og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P