Mål og Highlights: Isaksen brændte straffe igen, da FCM sejrede over Silkeborg
Gustav Isaksen brændte et straffespark igen, da FC Midtjylland søndag sejrede over Silkeborg. Se alle mål og highlights inde i artiklen.
FC Midtjylland sejrede overbevisende med 2-0, da Silkeborg IF gæstede MCH Arena søndag eftermiddag.
Her brændte Gustav Isaksen et straffespark for anden superligakamp i streg, efter han kort forinden selv havde tilkæmpet sig forsøget fra 11-meterpletten. Denne gang sparkede han bolden hårdt over mål.
En synd og en skam for FC Midtjyllands helt store salgsemne denne sommer, som dog kunne se holdkammeraten Aral Simsir drive gæk med Silkeborg-spillerne ved flere lejligheder. Den unge tekniker med det lave tyngepunkt kom også på måltavlen, da han gjorde det til 1-0 på et direkte frispark. FCM’s andet mål blev sat ind af Gue-Sung Cho, som scorede for anden superligakamp i streg efter flot forarbejde af Kristoffer Olsson. Kampen var afbrudt i mere end tyve minutter på grund af tordenvejr i første halvleg.
FC Midtjylland 0-0 Silkeborg (Isaksen brændt straffespark, 15′)
FC Midtjylland 1-0 Silkeborg (Aral Simsir, 29′):
FC Midtjylland 2-0 Silkeborg (Gue-Sung Cho, 35′):