NordicBet Ligaen

Vendsyssel-boss jubler over rekordsalg: Endnu en blåstempling af vores arbejde

Vendsyssel har solgt Tobias Anker til AGF lørdag, og det er noget, der vækker stolthed hos nordjyderne.

Vendsyssel FF Logo
Foto: Vendsyssel FF

I Vendsyssel FF er man stolt af sig selv.

Med salget af Tobias Anker til AGF, har klubben slået transferrekord to gange i samme vindue.

Det er noget der glæder sportschef Søren Henriksen, som udtaler sig yderst positivt til klubbens hjemmeside lørdag.

– Tobias Anker er en fantastisk historie for os. Han kom til klubben sidste sommer og er på rekordtid blevet en stor profil, hvilket nu også sikrer ham et stort skifte.

– Det er endnu en blåstempling af vores arbejde, at vi sender en spiller til en stor klub som AGF. Samtidig laver vi for anden gang i samme transfervindue, og inden for kort tid, det største salg i klubbens historie. Det er vi utroligt stolte af, lyder det fra Søren Henriksen

Henriksen tog sig også tid til at sende Tobias Anker lykønskninger med på vejen, nu hvor han videre i sin karriere.

Tror Patrick Mortensen på AGF-mirakel mod Brügge? – Er jo ikke idiot!

– Anker er en fantastisk fodboldspiller og en rigtig god dreng. Vi er sikre på, at han nok skal nå langt, og vi ønsker ham alt muligt held og lykke i karrieren.

Det er endnu uvist, hvor meget AGF har betalt for Tobias Anker.

Herunder kan du se en flot scoring af AGF’s nyindkøbte Tobias Anker mod Næstved BK i den forgangne sæson i NordicBet Ligaen:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P