Hollywood-klub får kritik: Fløj til og fra ‘non-league’-kampe
Det er de færreste klubber udenfor de professionelle rækker, der har den luksus at flyve til og fra kampene - men sådan gør man det i Wrexham.
De fleste tager nok bussen, når man spiller udenfor de professionelle rækker.
Ifølge BBC havde Ryan Reynolds’ og Rob McElhenneys spillere i Wrexham den luksus, at de fløj til og fra kampene i den forgange National League-sæson.
Det er nok ikke mange såkaldte ‘non-league’-klubber, der har den mulighed. Ifølge BBC er der faktisk ikke nogen anden National League-klub, der sidste sæson fløj til en kamp.
Wrexham fløj til og fra otte kampe i National League over det sidste år, og det vækker kritik fra blandt andre Frank Huising, der leder kampagnegruppen Fossil Free Football.
– Fodbold har en klar interesse i at stoppe klimakrisen fra at eskalere yderligere. Derfor er det trist at se, at så mange unge, verdensklasse spillere bliver påbudt at promovere noget så forurenende som at flyve.
– Wrexham AFC skulle ikke have fulgt Premier League-klubbernes vaner. De burde gøre, hvad der er bedst for fans over hele verden og stoppe med at reklamere for flyrejser, lyder det fra Frank Huising til BBC.
I øjeblikket spiller Wrexham venskabskampe i USA, hvor de har mødt Manchester United og Chelsea på udsolgte stadions i Florida og San Diego.
Natten til lørdag mødte de Philadelphia Unions andethold, som endte 1-1, og næste modstander bliver LA Galaxys andethold.
I alt kommer Wrexham på denne sommertur rundt i det amerikanske land til at dække 14.622 kilometer i luften, hvilket svarer til 30 ton CO2e for omkring 30 spillere og personale.
Journalist: Færdig i Europa – ex-United- og PSG-stjerne rykker til Boca JuniorsWrexham AFC fløj i alt 16 gange i den forgangne sæson. Den længste tur var på 62 minutter fra Manchester til London, mens den korteste rejse startede i Newcastle og sluttede i Manchester på blot 29 minutter.
Wrexhams gennemsnitlige tid i luften var på 43,5 minutter.