Premier League

Medie: Thomas Frank og Brentford får afvist nyt kæmpebud

Thomas Frank og Brentford har smidt et stort bud afsted mod Nottingham Forest, men endnu engang bliver det afvist.

Foto: Reuters/Andrew Boyers
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Den 16. januar 2024.

Det er datoen, hvor Ivan Toney igen kan trække Brentford-trøjen over hovedet og komme i kamp for Thomas Franks tropper.

Brentford kan dog ikke vente så længe med at have en offensiv profil med mål i støvlerne. Derfor har de angiveligt lagt et bud på Brennan Johnson fra Nottingham Forest, der kan løbe op i 40 millioner pund – svarende til 350 millioner kroner. Det skriver The Telegraph.

Nottingham Forest er dog ikke meget for at slippe deres 22-årige profil. Derfor skulle de have afvist Brentfords tilnærmelser, hvilket heller ikke er noget nyt.

Brentford har nemlig tidligere budt omkring 30 millioner pund på Johnson. Et bud, der blev afvist endnu hurtigere end det seneste.

Hvis Brentford skal have held med at lande Johnson, mener mediet at vide, at Frank og co. skal diske op med et bud på mere end 50 millioner pund – svarende til mere end 435 millioner kroner.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Derefter kan det også blive svært for Forest at takke nej. Det skyldes, at de i seneste sæson brugte i omegnen af halvanden milliard kroner på spillere.

Derfor kan Financial Fair Play komme i spil, hvis de ikke får nogle indtægter i hus.

Så der er håb for Brentford, men de skal have den helt store pengepung op ad lommen, hvis det skal lykkes.

Thomas Frank om ‘umulig’ opgave: Sådan erstatter Brentford Ivan Toney

Brennan Johnson lavede i seneste sæson otte scoringer i 38 Premier League-kampe, mens det også blev til tre oplæg.

Se Ivan Toneys mål fra den forgangne Premier League-sæson lige her:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P