Dolbergs debut blev en fuser
Kasper Dolberg fik fredag aften sin officielle debut, da Anderlecht besøgte Royal Union Saint Gilloise. En kamp han nok ikke husker særlig længe.
Efter at have scoret i sin uofficielle debut for Anderlecht, skulle Kasper Dolberg forsøge at følge op på succesen.
Den udeblev dog, da Dolberg sammen med Anders Dreyer og de andre holdkammerater endte med at lide en nederlag på 0-2 mod Royal Union Saint-Gilloise.
Både Dolberg og Dreyer spillede hele kampen for Anderlecht, der også har dansker Brian Riemer som cheftræner.
Alligevel var det ikke nok, for efter en halv time måtte danskerne se netmaskerne blafre i den forkerte ende.
Den føring holdt stand helt indtil kampens overtid, hvor hjemmeholdet fik et straffespark, der sikkert blev eksekveret og Anderlecht måtte se sig slået med 0-2 i sæsonens første kamp.
Dermed fik Dolberg, Dreyer og resten af Anderlecht-mandskabet ikke meget at juble over denne fredag.
Første mulighed for oprejsning kommer, når Anderlecht den 6. august møder Standard Liege hjemme.