Officielt: FCK har fået sig en ny stjerne
F.C København har netop præsenteret norske Mohamed Elyounoussi som ny mand i klubben.
Mohamed Elyounoussi skal fremover iføre sig FCK-trøjen.
Det står klart, efter F.C. København netop har præsenteret den 28-årige nordmand som ny spiller i klubben på sin hjemmeside.
Offensivspilleren skifter til de danske mestre på en fri transfer, efter han senest har tørnet ud for Southampton i Premier League.
Klubben oplyser, at nordmanden har skrevet under på en kontrakt, der holder ham i København indtil sommeren 2027.
Den 28-årige midtbanespiller kommer til at være klubbens nye nummer 10.
Senest Mohamed Elyounoussi blev handlet for en transfersum var i 2018, da Southampton hentede ham i FC Basel.
Dengang lød beløbet på svimlende 134 millioner kroner for offensivspilleren.
Avis: Premier League-klub vil have FCK-profilI Southampton nåede nordmanden at spille 90 kampe, hvoraf 79 af dem er i Premier League. Her blev det til en måltotal på i alt ni scoringer.
Udlånet til Celtic fra sommeren 2019 til 2021 blev hans mest produktive til dato, da han skulle bruge 67 kampe på at score 24 mål.