FCK-boss har store forventninger til ny 10’er: Bliver en markant profil
F.C. Københavns sportsdirektør Peter Christiansen er klar i mælet, når det kommer til forventningerne til Mohamed Elyounoussi.
Et transfer-scoop.
Det må det næsten kaldes, at F.C. København netop har præsenteret Premier League-erfarne Mohamed Elyounoussi som klubbens nye nummer ti.
Nordmanden kommer til på en fri transfer efter senest at have repræsenteret Southampton i Premier League.
Derfor er FCK-sportsdirektør Peter Christiansen også glad for handlen, men har også sat sine forventninger efter nordmandens fortid.
– Han er en skandinavisk profil, der har stor erfaring fra Premier League, landsholdet og europæisk fodbold. Vi glæder os over, at han bliver en del af FCK og de ambitioner, vi har for vores klub, siger ‘PC’ og fortsætter:
– Vi forventer, at han bliver en markant profil for os og hjælper med at give vores talenter en stærk karakter at læne sig op ad i deres udvikling.
Avis: Premier League-klub vil have FCK-profilElyounoussi har skrevet under på en fire-årig kontrakt med F.C. København, og han er altså efter planen at finde i klubben indtil 2027.