Europæisk Fodbold

PSG-stjerne meldes millimeter fra saudiarabisk klub

Fabrizio Romano oplyser, at PSG og saudiarabiske Al Hilal er meget tæt på at nå til enighed om en aftale for Marco Verratti.

Marco Verratti kan være på vej fra PSG til Al Hilal.
Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix

Endnu en stjerne lokkes nu væk.

Et utal af store europæiske navne er blevet lokket til Saudi-Arabien denne sommer, og flere og større navne rygtes dagligt til oliestaten.

Og det nyeste skud på rygte-stammen, der eftersigende har fået tilbuddet om at tage skiftet til en saudiarabisk klub, er Paris Saint-Germains italienske europamester, Marco Verratti.

Verrattis landsmand Fabrizio Romano melder onsdag aften, at PSG er meget tæt på at nå til enighed med Al Hilal, som sender Marco Verratti til den saudiarabiske klub.

Ifølge Romano har italieneren fået tilbudt en tre-årig kontrakt, som snart er klar til at blive underskrevet.

Den 30-årige centrale midtbanespiller kommer derfor formentlig til at tilslutte sig Rúben Neves, Sergej Milinkovic-Savic, Kalidou Koulibaly og Malcolm, der alle er skiftet fra europæisk fodbold til Al Hilal denne sommer.

Medie: Mbappé afviser vanvidstilbud fra Saudi-Arabien

Marco Verratti har spillet 416 kampe for Paris Saint-Germain, siden han kom til klubben fra Pescara helt tilbage i 2012.

Her har den 30-årige italiener vundet ni franske mesterskaber med de franske giganter.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P