Europæisk Fodbold

Medie: Mbappé afviser vanvidstilbud fra Saudi-Arabien

Kylian Mbappé har været en af de mest omdiskuterede spillere i de sidste dage, efter det kom frem, at Al Hilal har tilbudt ham en monsterløn for at spille i Saudi-Arabien.

Kylian Mbappé har afvist et tilbud om at forlade PSG til fordel for Saudi-Arabien.
Foto: Tom Masson/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Kylian Mbappé blev tilbudt fantasipenge for at spille et år i Saudi-Arabien.

Paris Saint-Germain har sat megastjernen til salg, og det fik Al Hilal til at tilbyde ham en lønpakke på lige knap tre milliarder kroner for at spille der i et år.

PSG havde formentlig også dollartegn i øjnene, da klubben angiveligt blev tilbudt 300 millioner euro, svarende til mere end 2,2 milliarder kroner for at sælge ham. Det kan de dog godt glemme, skriver franske L’Equipe.

Mbappé skulle angiveligt have afvist tilbuddet om et saudiarabisk sabbatår, da projektet blev forelagt for ham.

Franskmanden blev tidligere på måneden udelukket fra PSG’s træningstur til Japan, da han ikke ønsker at forlænge sin kontrakt, der udløber om et år.

PSG har angiveligt en mistanke om, at han allerede har en mundtlig aftale om at skifte gratis til Real Madrid, og derfor ønsker pariser-klubben at sælge, imens det stadig er muligt at tjene penge på landsholdsanføreren.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P