Medie: Chelsea overvejer at hijacke potentiel Liverpool-transfer
Chelsea skulle angiveligt overveje at hijacke en potentiel Liverpool-transfer i jagten på en ny midtbanespiller.
Liverpool har for alvor sat jagten ind på Southamptons Roméo Lavia.
Merseyside-klubben skulle angiveligt have tilbudt i underkanten af 40 millioner pund for det 19-årige Southampton-talent. Et tilbud som dog blev afvist.
Nu melder den normalt troværdig transferjournalist, Fabrizio Romano, at Liverpool så småt skulle være klar med endnu et bud på den unge belgier.
Det forlyder ikke, hvor stort buddet skulle være, men det forventes, at Southampton forlanger et minimum på 50 millioner pund for Lavia – svarende til omkring 430 millioner kroner.
Men noget tyder på, at Liverpool ikke har Lavia-interessen for sig selv. Andre klubber er også interesseret i den unge belgier – specielt Chelsea, som i disse dage angiveligt skulle overveje at hijacke talentet. Det skriver Football Insider onsdag.
Mediet skriver, at meget afhænger af Chelseas kontakt med Brighton-profilen Moises Caicedo. Chelsea skulle foretrække at lande en handel med Brighton, men skulle det glippe, så er Roméo Lavia den næste på ønskelisten.
Chelsea har indtil videre bevæget sig en smule i skygge, hvad angår Roméo Lavia, men London-klubben skulle angiveligt være klar til at leve op til Southamptons forventninger, hvis det kræves.
Senest blev Chelsea meldt enige med Moises Caicedo om de personlige vilkår i aftalen, men udfordringen skulle fortsat være, at Brighton kræver i omegnen af 100 millioner pund for midtbaneprofilen.