Dansk Fodbold

FCM-profil efterspørger skarphed: Vi er tilfredse… og så alligevel ikke helt

Aral Simsir blev kåret som kampens spiller mod Niederkorn, men var alligevel ikke 100 procent tilfreds med FC Midtjylland-præstationen.

FC Midtjyllands Aral Simsir i FC Midtjylland mod Niederkorn i 1. kvalifikationskamp til Conference League på MCH-Arena i Herning, onsdag den 26. juli 2023. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

FC Midtjylland kom aldrig i problemer.

Onsdagens luxembourgske modstander Niederkorn kunne ikke true Ulvene på MCH Arena, og Thomas Thomasbergs tropper tog en stensikker 2-0-sejr.

Efter kampen fangede Viaplay en af kampens største spillemæssige FCM-oplevelser, Aral Simsir, som var godt tilfreds med sin egen præstation, men stadig manglede en lille smule fra sig selv og resten af holdet.

– Jeg synes, vi kan være tilfredse, og så alligevel ikke helt, indleder tyrkeren og tilføjer:

– Jeg synes sagtens, vi kunne have lavet flere mål, men det må vi gemme til søndag og næste torsdag.

Simsir blev kåret til kampens spiller af de fremmødte tilskuere, og alt i alt var han også glad for sin egen præstation.

– Jeg synes, jeg spiller en fin kamp og bidrager med en masse offensivt, men jeg vil gerne bringe flere mål og assists, men det må vente til søndag, hvor der forhåbentlig kommer et mål eller to, siger han yderligere.

Journalist: Sendte tidligere FCM-bomber til Premier League i januar – nu vil de hente ham tilbage

Simsir har spillet i alt 24 kampe for FC Midtjylland og har scoret fire mål for Ulvene.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P