
AC Milan udlejer stopper
AC Milan oplyser onsdag formiddag, at man har valgt at udleje en af klubbens centrale stoppere i den kommende sæson.

Den italienske storklub, AC Milan, udlejer sin stopper.
Klubben oplyser onsdag formiddag på sin hjemmeside, at man har valgt at udleje den 23-årige forsvarsspiller, Matteo Gabbia, til Villareal.
Her fremgår det, at parterne er nået til enighed om et lejeophold, der gælder for hele den kommende sæson 2023/24.
Matteo Gabbia har fået sin fodboldopdragelse i AC Milan, hvor han har kæmpet sig vej igennem klubbens ungdomssystem, indtil det blev til en seniorkontrakt i 2017.
Siden har han været på udleje til den italienske Serie C-klub Lucchese i jagten på mere førsteholdserfaring.
I alt står Gabbia noteret for 51 førsteholdskampe i AC Milan med et enkelt mål til følge. Han er fortsat på kontrakt i Serie A-klubben frem til sommeren 2026.
Der oplyses intet i forhold til, om lejekontrakten skulle indholde en købsklausul.