
Southampton afviser Liverpool-bud på midtbanekomet
Premier League-nedrykkerne Southampton skulle have afvist et bud på et af holdets få lyspunkter i sidste sæson.

Southampton var miserable i sidste sæson.
Klubben endte som Premier Leagues klare sidsteplads, og holdets eneste lyspunkt var 19-årige Romeo Lavia.
Den belgiske midtbanespiller viste sig flot frem, og det har fået større klubber til at sætte jagten ind på ham. Ifølge The Athletic har Liverpool budt i omegnen af 320 millioner kroner på ham.
Southampton skulle dog have afvist buddet, og klubben håber angiveligt at få mere end 430 millioner kroner for teenage-talentet.
Romeo Lavia har en fortid som ungdomsspiller i Anderlecht og Manchester City, og foruden Liverpool er Chelsea og Arsenal tidligere blevet nævnt som bejlere til ham.
Lavia spillde 29 kampe for Southampton i sidste sæson.
Se Liverpools fem bedste mål fra den seneste Premier League-sæson herunder: