3F Superligaen

Ekspert i kritik af Brøndby: Håber ikke de har fundet idealopstillingen endnu

Onside-eksperterne er bekymret for Brøndby IF's defensive præstation i sæson-åbneren mod Silkeborg IF, som dog endte med en sejr.

Peter Sørensen revser Brøndby IF
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Brøndby IF sejrede med 2-1 i første spillerunde af Superliga-sæsonen.

I et opgør på Jysk Park stod Silkeborg IF over for de blå-gule fra Vestegnen. Og selvom statistikkerne talte for en Silkeborg-sejr, så var det Brøndby, der endte med at rejse hjem med tre point i bagagen.

Det var selvfølgelig glædeligt for Brøndby IF, men alligevel skaber søndagens kamp mod Silkeborg IF panderynker hos Viaplay-eksperterne Francis Dickoh og Peter Sørensen.

Specielt i defensiven så Brøndby-spillerne nemlig vaklende ud og tillod 23 skud imod, hvoraf 10 var inden for målrammen. Og det er bekymrende, mener Peter Sørensen.

– Jeg håber ikke, at de har fundet deres idealopstilling. Det vil jeg sige. Jeg synes ikke, at det er overbevisende. Nu har de altså købt to spillere til omkring 50 millioner kroner, men de er stadigvæk nødt til at bruge tre spillere i forsvaret – endda uden at det fungerer fuldstændig dirkefrit, fortæller Peter Sørensen og fortsætter:

– Jeg synes faktisk, at det er et problem, at de ikke kan få flere af de bedste spillere på banen samtidig, fordi de er nødt til at spille med tre spillere i forsvaret. Der er ingen tvivl om, at Jesper Sørensen har valgt at fortsætte i det spor, som han lagde ud i slutningen af den seneste sæson, fordi det ligesom holdte vand – mere eller mindre.

– Men det er stadig lidt bekymrende, at Jesper Sørensen ikke kan finde en tre-backkæde, som er stærkere omkring de defensive aktioner – herunder også dødbold. Det er jo på grund af Thomas Mikkelsen i to eller tre situationer, at Silkeborg ikke får scoret efter dødbolde, som ellers ikke er en spidskompetence hos Silkeborg.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Går man dybere ned i statistikkerne efter Brøndby IF’s 2-1-sejr mod Silkeborg IF, står det klart, at Silkeborg dominerede på flere parametre.

Boldbesiddelsen mellem parterne var nogenlunde ligeligt fordelt – dog med et lille overtag til Silkeborg IF (53% vs. 47%). Men ser man på skud på mål havde Silkeborg 10 mens Brøndby blot havde fire. Det afspejler sig også i udregningen af expected goals, som Silkeborg vinder med 2,08, mens Brøndby scorer 1,22.

Brøndby IF har i dette transfervindue hentet Jacob Rasmussen og Justin Che ind til defensiven. Igen af de to var dog i aktion mod Silkeborg IF.

I den kommende spillerunde venter det første opgør på hjemmebane i denne sæson for Brøndby IF. Her gæster OB Brøndby Stadion i et opgør, der fløjtes op søndag klokken 18:00 og kan følges direkte på TV3+ og Viaplay.

Se hele indslaget med Francis Dickoh og Peter Sørensen i videoen øverst i artiklen

CV forventer mere aktivitet på transfermarkedet… Men: Brøndby er ikke førstevælger

Se alle highlights fra opgøret mellem Silkeborg IF og Brøndby IF i videoen herunder

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P