Champions League

Achouri fik debut i stensikker FCK-sejr i CL-kvalen

F.C. København vandt det første af to opgør imod Breidablik i Champions League-kvalifikationen.

F.C. København vandt det første af to opgør imod Breidablik i Champions League-kvalifikationen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nyerhvervelsen Elias Achouri fik sin F.C. Købehavn-debut i Champions League-kvalifikationen.

Den tidligere Viborg-kant kom på banen imod Breidablik med knap 20 tilbage af kampen, der allerede i første halvleg var blevet afgort.

Her havde svenske Jordan Larsson givet gæsterne den bedst tænkelige start, da han løb en lang aflevering op og herefter tacklede bolden forbi en fremadstormende Breidablik-målmand.

Rasmus Falk stod for 2-0-målet, der blev sat ind efter 32 minutter efter flot opspil af FCK, hvor holdet fik spillet sig hele vejen ind i det lille felt.

2-0-sejren betyder, at FCK har et godt udgangspunkt til returkampen i Parken i næste uge imod de i forvejen undertippede islændinge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P