3F Superligaen

AaB-profil: Brøndby IF vil have mig

AaB-profilen åbner nu op og fortæller, at der denne sommer er interesse fra Brøndby IF i forhold til en mulig transfer.

Brøndby Allan Sousa
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Der har før været snak om et muligt samarbejde mellem parterne. Og nu kan snakken så småt begynde at starte op igen.

AaB’s Allan Sousa var angiveligt tæt på et skifte fra sin daværende klub, Vejle, til Brøndby IF i sommeren 2021. Brøndby IF sendte endda et bud afsted til Vejle, som dog blev afvist.

I stedet blev det i sommeren 2022 til et skifte til AaB, som i den seneste sæson rykkede ned i NordicBet Ligaen. Men noget kan tyde på, at Allan Sousa snart igen kan friste en tilværelse i landets bedste række. Det fortæller han tirsdag til B.T..

Her afslører han nemlig, at Brøndby IF vil have fingrene i ham.

– Da jeg var i Vejle, fik jeg et tilbud fra Brøndby, og efter jeg er vendt hjem fra ferie i Brasilien, har jeg fået at vide, at Brøndby igen er interesseret. Det er en form for rygter, men som jeg har sagt, er mit fokus på at spille, og så må klubben og min agent tage sig af det andet, fortæller Sousa til B.T. og fortsætter:

– Dengang i Vejle tænkte jeg også, at det kunne have været et stort skridt for mig. Vejle var også gode på det tidspunkt, men når man sammenligner, er Brøndby jo en af de største klubber, så selvfølgelig var jeg interesseret i et skifte, men Vejle afviste det. Jeg har en aftale med AaB, og så må vi se, hvad der sker denne sommer.

Ekspert i kritik af Brøndby: Håber ikke de har fundet idealopstillingen endnu

I samme forbindelse fortæller Allan Sousa, at flere andre klubber også har henvendt sig til hans agent med interesse. Han afslører dog ikke over for B.T., hvilke klubber der skulle være tale om.

Allan Sousa skiftede til AaB fra Vejle i sommeren 2022. Her har han foreløbigt spillet 34 kampe med 13 mål og seks assists til følge.

Han er fortsat på kontrakt i klubben frem til sommeren 2026.

Se ét af Allan Sousas AaB-mål fra den seneste sæson i videoen herunder

Medie: Brøndby-emne indgiver transferønske
Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P