Useedede FCN møder østeuropæisk modstander i Conference League
FC Nordsjælland får en hård modstander i tredje runde af kvalifikationen til Conference League. Det har UEFA's lodtrækning mandag afgjort.
Det bliver ikke en nem modstander, FC Nordsjælland kommer til at stå overfor i kvalifikationen til Conference League.
Som useedet står de danske sølvvindere nemlig overfor enten bulgarske FC CSKA 1948 eller FCSB fra Rumænien.
Vinderen af de to klubbers opgør afgør, hvem af dem FC Nordsjælland møder, når de træder ind i tredje runde af kvalifikationen.
Ved mandagens lodtrækning undgik FC Nordsjælland at skulle møde vinderne af følgende opgør:
FC Basel 1893 (Schweiz) – FC Tobol Kostanay (Kazakhstan)
FK Bodø/Glimt (Norge) – Bohemians Praha 1905 (Tjekkiet)
KKS Lech Poznań (Polen) – FK Kauno Žalgiris (Litauen)
APOEL FC (Cypern) – FK Vojvodina (Serbien)
FC Nordsjælland er ikke selv i aktion i 2. runde ligesom AGF og FC Midtjylland. Sølvmedaljerne i sidste sæson har bragt dem en runde længere frem i kvalifikationen. Til gengæld er nordsjællænderne som nævnt useedet i tredje runde.
Inden de to opgør mod enten et bulgarsk eller rumænsk hold, venter der premieren i Superligaen. Her tager FC Nordsjælland mandag imod Viborg FF på hjemmebane.
Opgøret på Right To Dream Park fløjtes i gang klokken 19.00, og du se kampen på TV3 Sport og Viaplay.
Herunder kan du se eller gense de bedste mål fra FC Nordsjælland i sølv-sæsonen: