3F Superligaen

Skal Ernest Nuamah til PSG? – Jeg er klar til næste skridt

Ernest Nuamah er i de seneste dage blevet sat i forbindelse med et skifte til PSG, og FC Nordsjælland-stjernen fortæller nu, at han føler sig klar til at tage næste skridt i sin karriere.

PSG, Ernest Nuamah, FC Nordsjælland.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sådan kan man også puste til rygterne.

Ernest Nuamah blev allerede forud for kampen mellem FC Nordsjælland og Viborg FF sat i forbindelse med et skifte til franske Paris Saint-Germain.

Med et hattrick i 4-1-sejren over de grønklædte gæster fra Viborg mandag aften er det skifte formentlig ikke blevet mindre sandsynligt.

Kort efter slutfløjt fik Viaplay en kommentar fra den 19-årige angriber, hvor spørgsmålet i første gang omhandlede den præstation, han netop har leveret.

– Det var en god kamp. Virkelig vigtigt at få tre point i vores første kamp, så jeg er glad. Det var en utrolig præstation fra alle. Vi leverede præstationen sammen, siger den relativt beskedne hattrick-helt.

Han blev efterfølgende spurgt ind til, om han har hørt rygterne om PSG’s interesse i ham.

– Ja, jeg har hørt om det. Jeg fokuserer bare på mig selv lige nu, men i forhold til fremtiden, så er jeg klar til at tage næste skridt.

Kunne det her være din sidste kamp (I FC Nordsjælland, red.)?

– Det må vi se til, lyder det fra Ernest Nuamah med et glimt i øjet.

Medie: PSG har budt på FCN-stjerne

Ernest Nuamah er et produkt af Right to Dream-akademiet og kom til FC Nordsjælland i januar 2022.

Med mandagens tre mål er det nu blevet til 44 kampe med 19 scoringer og fire oplæg i FCN-trøjen.

Du kan se Nuamah’s hattrick og de øvrige højdepunkter fra kampen i videoen nedenfor

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P