3F Superligaen

Officielt: AGF henter Premier League-keeper

AGF har mandag aften præsenteret Bailey Peacock Farrell, som kommer til fra Premier League-oprykkerne fra Burnley, som ny målmand i klubben.

AGF forstærker sig på målmandsposten – og det i, hvad mange kalder, verdens bedste liga.

Således har klubben mandag præsenteret den erfarne nordirske Burnley-keeper Bailey Peacock Farrell som ny keeper i klubben.

Det oplyser AGF på sin hjemmeside.

Nordireren er en gammel kending af AGF’s cheftræner, Uwe Rösler, der har trænet keeperen i Leeds United, og har skrevet under på en et-årig lejeaftale, der altså løber i hele den kommende sæson.

På klubbens hjemmeside forklarer AGF’s sportschef Stig Inge Bjørnebye, at Peacock-Farrell kommer til at agere supplement til målmandsteamet i klubben.

– Det er ingen hemmelighed, at vi har haft en åben plads i vores målmands-team med Jonathan Hutters som den unge og Jesper Hansen som den erfarne og etableret målmand – så vi har ledt efter en tilføjelse til holdet. Det har vi nu fundet i Bailey Peacock-Farrell, der er en dygtig målmand som i en relativ ung alder allerede har en del erfaring fra både Premier League og landsholdsfodbold, siger han og fortsætter:

AGF’s bolddrenge indberettet

– Han kommer derfor til at supplere vores målmands-team med en rigtig fin profil og han skal bidrage til den nødvendige konkurrence, vi gerne vil have blandt vores målmand i Superliga-truppen

Den nu forhenværende Burnley-keeper kommer med rigelig erfaring fra både engelsk fodbold og landsholdsregi.

For Burnley har han stået 24 kampe, hvoraf fire af dem har været i Premier League, mens han for det nordirske landshold har spillet 39 landskampe.

Du kan se AGF’s bedste mål fra den forhenværende sæson i videoen her:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P