Champions League

Konen er alvorligt syg – stjerneangriber vil sælges og derefter udlejes hjem til Argentina

Den argentinske stjerneangriber, Mauro Icardi står til at skifte permanent til Galatasaray og dermed komme helt væk fra Paris Saint-Germain. De to klubber kæmper om at blive enige, og en særlig trist omstændighed kommer måske også til at påvirke handlen.

Mauro Icardi vil følge sin syge kone og derfor lejes hjem til Argentina i en kort periode
Foto: Wiki Commons / Ibrahim38121
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Mauro Icardi blev udlejet til tyrkiske Galatasaray i sidste sæson.

En karriere hos franske Paris Saint-Germain, der aldrig rigtig udfoldede sig, skulle tilbage på ret køl. Og det kom den.

I sidste sæson scorede argentineren 22 mål i 24 ligakampe for Galatasaray, som også på baggrund af skarpretterens mål vandt det tyrkiske mesterskab.

Men selvom tyrkerne denne sommer står til at købe Icardi fri fra PSG, kan det ende med, at de alligevel ikke råder over ham det kommende halve år.

Mauro Icardi har nemlig ønsket at blive udlejet hjem til Argentina i en periode, hvor han dermed kan være tæt på sin kone Wanda Nara, der er alvorligt syg.

Det skriver en række medier herunder TyC Sports.

Ifølge det argentinske medie skulle det være Newell’s Old Boys, der for en kort periode er klar til at tage imod Icardi i hjemlandet.

Officielt: FCK køber Achouri

Den 30-årige argentiner er dog endnu ikke blevet solgt til Galatasaray, og ifølge det argentinske medie er lejeopholdet dermed også stadig meget usikkert.

Wanda Nara er rejst hjem til Argentina for at modtage en præcis diagnose på sin sygdom, og den kendte vært og model har selv offentliggjort, at hun testes lige nu, samt at svarene ikke umiddelbart er positive.

Flere medier skriver at hun lider af leukæmi.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P