Achouri om FCK-skifte: Det er en perfekt mulighed for mig
Elias Achouri er mandag skiftet til F.C. København fra Viborg FF. Det helt rigtige skifte i karrieren, mener tuneseren.
Elias Achouri er ny FCK’er.
Det blev bekræftet mandag, hvor den nu tidligere Viborg-spiller skrev under på en fire-årig kontrakt.
Skiftet er det helt rigtige for karrieren, mener den 24-årige offensivspiller.
– Jeg har haft det utrolig godt i Viborg og skylder alle i klubben tak for deres hjælp. Nu føler jeg mig klar til at tage det næste skridt, og her er F.C. København en perfekt mulighed for mig, siger Elias Achouri til klubbens hjemmeside og fortsætter:
– Jeg kommer til en klub, der altid spiller om trofæer og jagter europæisk succes. Det ser jeg meget frem til at blive en del af og til at komme ind i en meget stærk trup.
Og ind i truppen er Achouri kommet allerede. Han er nemlig rejst med resten af holdet til Island, hvor der tirsdag venter en kamp mod Breidablik i Champions League-kvalifikationen.
Officielt: FCK køber AchouriIfølge BT har F.C. København betalt 22,5 millioner kroner plus 3,75 millioner i bonus for Achouri til Viborg FF – altså samlet 26,25 millioner kroner.
Kampen mellem Breidablik og F.C. København, som er den første af to opgør, spilles klokken 21.15 på Kopavogsvoellur Stadion.
FCK-chef: Achouri er en af Superligaens mest markanteHerunder kan du se FCK’s 10 bedste mål fra mesterskabssæsonen: