Tobias Bech om medaljedrømme i AGF: Selvfølgelig! – det er derfor jeg er kommet
Tobias Bech scorede søndag sit første AGF-mål i debuten mod Vejle, og han har store ambitioner på vegne af AGF for denne sæson.
Tobias Bech fik søndag eftermiddag en drømmestart som ny AGF-spiller.
I aarhusianernes Superliga-åbningskamp hjemme på Ceres Park mod oprykkerne fra Vejle sejrede AGF med 1-0. Og kampens enlige mål blev sat ind af Tobias Bech.
Efter kampen var det naturligvis en glad Tobias Bech, der mødte Viaplays eksperter, hvor han blev forholdt spørgsmålet om, hvorfor en retur til dansk fodbold og AGF endte med at blive valget denne sommer.
Her bekræfter den nye AGF’er, at der var interesse fra andre klubber. Det nåede dog aldrig at blive helt konkret, og da AGF bød sig til, var valget ikke så svært.
– Vi kom aldrig så langt (i dialogen med andre klubber, red). Jeg kunne nok godt finde noget, der var bedre end den tredjebedste liga i Tyskland, men det synes jeg også, at AGF er.
– Så jeg er kommet hjem til en klub, der skal spille i Europa, blev nummer tre i Superligaen og spiller noget fedt fodbold. Så jeg synes, at det var det rigtige step i min karriere, fortæller Tobias Bech.
Mål og Highlights: Debutant-mål og rødt kort – drama i Aarhus da AGF besejrede VejleHerefter blev Tobias Bech spurgt ind til sine ambitioner i AGF. Her tror han på, at alt kan ske.
– Jeg synes, at AGF spillede en fed form fodbold i den seneste sæson, og hvis alt gik vel til sidst, så havde de også spillet med om noget andet end bronze. Jeg tror på, at alt kan ske her, men vi må se hvordan det går, siger Bech, inden han giver svar på sine medaljedrømme og troen på et muligt mesterskab.
– Selvfølglig (tror jeg på det, red.)… Det er derfor, at jeg er kommet, lød meldingen kort.
Søndagens kamp mod Vejle var Tobias Bechs første officielle kamp i AGF-trøjen, og det kastede altså den første sæsonscoring af sig.
Senest Tobias Bech spillede Superliga-bold var i Viborg FF, hvor han spillede 30 Superliga-kampe med fem mål og to assists til følge.
Hans nuværende kontrakt med AGF løber frem til sommeren 2028.
Se Tobias Bechs første mål i AGF-trøjen i videoen herunder og se hele interviewet med AGF-profilen i videoen øverst i artiklen
Thomas Kristensen er mere end klar til overtage for Bisseck: Han var et forbillede