Ny United-kaptajn fik armbindet fra Maguire: Han er glad på mine vegne
Bruno Fernandes sætter ord på relationen mellem ham selv og den nu forhenværende Manchester United-kaptajn Harry Maguire.
En kaptajn-rokade har fundet sted i Manchester United.
Harry Maguire fik tidligere i juli frataget anførerbindet i den engelske storklub, og efterfølgende er det blevet sat på armen af Bruno Fernandes.
Maguire udtrykte selv sin skuffelse i et Instagram-opslag, hvor han annoncerede sin fratræden som kaptajn, og efterfølgende har der også været spekuleret i, hvor hårdt det ville ramme den engelske landsholdsstopper.
Og det er en situation, som englænderens portugisiske aftager er fuldstændig med på kan være rigtig svær, men som han mener Maguire tackler fint.
– Harry sagde tillykke med kaptajnskabet til mig, og han er virkelig glad på mine vegne, siger Bruno Fernandes ifølge Fabrizio Romano og fortsætter:
– Jeg forstår, at hans position ikke er den bedste på nuværende tidspunkt. Det er garanteret virkelig svært for ham, men vi havde et godt øjeblik sammen.
Medie: Så meget vil Manchester United betale for HøjlundHarry Maguire modtog anførerbindet i Manchester United i sin debutsæson i 2019/20-sæsonen, hvor daværende United-manager, Ole Gunnar Solskjær, satte sin lid til englænderen.
Bruno Fernandes modtager nu anførerbindet efter 185 Manchester United-kampe, hvor portugiseren har leveret 64 scoringer og 54 oplæg.