Medie: PSG har budt på FCN-stjerne
Det franske medie L'Equipe oplyser søndag, at FC Nordsjælland har afvist mindst ét bud fra Paris Saint-Germain på Ernest Nuamah.
Ernest Nuamah er et særdeles varmt Superliga-navn i dette transfervindue.
FC Nordsjællands ghanesiske guldklump har været rygtet til storklubber som AC Milan og Ajax Amsterdam tidligere på sommeren, og det ligner, at han meget vel kan blive FC Nærdsjællands næste kæmpesalg.
Nu melder endnu en gigantisk storklub sig angiveligt på banen – og det eftersigende med meget konkret interesse i FCN-stjernen.
For ifølge det franske medie L’Equipe så har Paris Saint-Germain udset sig den 19-årige venstrekant som et transfermål.
Faktisk skulle den franske storklub allerede have lagt mindst ét bud på ghaneseren, som FC Nordsjælland eftersigende har afvist.
Nuamah blev kåret som årets profil i Superligaen i seneste sæson, og han er på kontrakt med FC Nordsjælland indtil sommeren 2026.
FCN forlænger med ung stopperHan er produkt af Right to Dream-akademiet og kom til FC Nordsjælland i januar 2022.
Siden er det blevet til 43 kampe, 16 scoringer og fire oplæg i FCN-trøjen.